|
TheaterArt.dk © • Henriette Rise
|
|
|
Basale jobs: Jeg har lavet alt mellem himmel og jord, og haft et utal af ”skod” jobs for at holde skindet på næsen, hvilket vel er kendetegnet for mange af os autodidakte kunstnere.
Jeg har arbejdet med alt fra butiksarbejde, rengøring, telefonsælger til det mørkeste værtshusmiljø. Jeg har ingen intention om at belyse samtlige af mine 42 forskellige jobs igennem tiden, men som eksempel arbejdede jeg i 2003 – 2006, foruden mine mange teatermæssige jobs, som bartender på nogle af Aalborgs gamle stamværtshuse, med et ugentligt timeantal på mellem 55 – 65 timer…
Jeg tror på, at en kunstner, der vil sin kunst for alt i verden, er et menneske i konstant udvikling. Dette indebærer, at man fra tid til anden må tage outrerede jobs som umiddelbart intet har med sin profession eller vision at gøre, men hvis man tager dem med den indgangsvinkel; at lære, så vil de vise sig som værende brugbare på et senere tidspunkt.
Ud fra min helt personlige overbevisning, så er en udøvende kunstner, af den ene eller anden art, intet værd, hvis denne ikke har prøvet livet af, mærket hvad livet har at byde på.
Hvis du som kunstner ikke lever, ikke mærker, hader, elsker, arbejder, undersøger og udforsker hver en lille krog der byder sig, så vil der ikke være noget at fortælle. En kunstner skal søge inspiration og lærdom for at kunne forblive i udvikling.
En kunstner, der ikke er i udvikling, der ikke har set verden, er en kunstner uden vision, og mest fatalt, en kunstner uden noget at fortælle.....
Henriette Rise
|
|
|